Micro:bits kan indarbejdes i mange forskellige temaforløb.
Herunder forslag til nogle temaer.

En bilbane kan bygges om, så den kontrolleres af micro:bits.
Det giver eleverne adgang til at eksperimentere med og diskutere digitale sikkerhedsløsninger, der måske kan overføres til "den rigtige verden".

Bilbane styring (Nyt januar 2020)
Forløbet beskriver, hvordan man med simple midler ændrer tilslutningerne i en bilbane, så den kan styres af micro:bits.
Derefter laves et race styret af tilfældighedsfunktionen, og eleverne laver et system, der automatisk dæmper bilernes fart om natten.
Ekstraudstyr: Motordriverboard og bilbane
Link til forløbet

Bilbane kontakter (Nyt januar 2020)
Forslag til konstruktion af papkontakter med kobbertape, der kan monteres på banen.
Micro:bits kan registrere, når en bil passerer papkontakten.
Programeksemplerne demonstrerer en omgangstæller, og hvordan man kan lave forskellige former for intelligent trafikstyring.
Ekstraudstyr: Motordriverboard og bilbane
Link til forløbet

Bilbane trafiklys (Nyt januar 2020)
Forslag til montering af et trafiklys ved bilbanen med en idé til, hvordan bilens kørsel og trafiklyset synkroniseres.
Ekstraudstyr: Motordriverboard, bilbane, lysdioder eller lyskurve.
Link til forløbet 

Udforskning af Mars er et spændende emne, der bl.a. kræver viden om solsystemet, raketteknologi og teknologi generelt.
Hermed forslag til en række forløb, hvor vi forestiller os, at micro:bitten skal operere ved udforskning af Mars.
Som marsrover benyttes robotbilen Bit:Bot.
Under menupunktet "Tips > Udstyr til micro:bit" er der et oplæg til, hvordan Bit:botten kan radiofjernstyres.

Raketopsendelse - Acceleration (Revideret okt. 2019)
Turen til Mars tager ca. 7 måneder.
Turens første store udfordring er at bringe raketten fri af Jordens tyngdekraft. Det kræver stor fart og dermed en stor acceleration, der udsætter materiellet for voldsomme påvirkninger.
I dette forløb måles accelerationen ved opsendelse af en vandraket.
Link til forløbet

Fjernstyret BitBot som marsrover (Revideret okt. 2019)
En af de store udfordringer ved fjernstyring af en marsrover er, at afstanden til mars er så stor, at et radiosignal bruger mellem 4 og 24 minutter på at komme fra Jorden til Mars.
Hvis en operatør på Jorden skal fjernstyre en marsrover, skal der konstant tages højde for forsinkelsen i radiosignalet.
I dette forløb radiofjernstyres en BitBot, men i programmet indbygges en forsinkelse af BitBottens reaktion på operatørens radiostyring, så det simulerer (efterligner) den forsinkelse, man oplever ved styring af en marsrover fra Jorden.
Link til forløbet 

Selvstyrende BitBot som marsrover (Revideret okt. 2019)
En (delvis) løsning på problemet med det forsinkede radiosignal, der blev beskrevet i forrige forløb, kan være at arbejde med selvstyrende (autonome) marsrovere.
I dette forløb skal eleverne eksperimentere med en BitBot med indbygget afstandsmåler, der kan registrere forhindringer foran BitBotten. BitBotten skal programmeres, så den "opdager" forhindringer og undgår dem.
Link til forløbet