Info

17-03-2020

Gunnar Lund har eksperimenteret med datalogning i micro:bitten.
Overførsel af data fra micro:bitten til computer gennemføres med en windows computer med enten Termite eller Tera term installeret.
I det ene forløb måles accelerationen ved det frie fald.
I det andet forløb måles vejrdata fra en enviro:bit.

Se under "Forløb" - "Naturfag"

08-03-2020

I uge 10 afvikledes forløbet HOP-IN 2020 for alle 7. klasser i Odder kommune.
Hver klasse skulle give deres bud på et tiny house med en eller flere teknologier baseret på micro:bit.
En utrolig spændende uge med mange kreative og flotte løsninger.

Find forløbet "Tiny houses - Teknologi" under menupunktet "Forløb" - "Tværfagligt"
I slutningen af forløbet er der sat lidt ord og billeder på afviklingen af ugen.

26-02-2020

Hen over foråret skal elever fra 4. og 5. klasse på Østerhåbskolen i Horsens opbygge et lille bymiljø omkring en Brio togbane. Bygninger mm. skal udstyres med digitale løsninger til bevægelse, lyd og lys, der styres af micro:bits.
Min kollega Ove Sølvsten, der er sløjdlærer, har arbejdet ud fra en briobane og lavet løsninger på en kontaktskinne, en stopskinne og et bomanlæg.
I materialet ser vi på, hvordan elementerne kan benyttes og programmeres med micro:bit.

Se under "Tips" - "Byg selv"

26-02-2020

Gunnar Lund har lavet en videovejledning til, hvordan man kan lave en buzzwire, der viser, om man har en rolig hånd!
Videoen indeholder også forslag til tælling med to micro:bits, hvis skolen har enviro:bits.

Se under "Tips" - "Byg selv".

18-02-2020

Eleverne undersøger mulige udfald og sandsynligheder ift. en enarmet tyveknægt med 3 "ruller" hver med 3 billeder.
Derefter programmeres tre micro:bits, så de sammen fungerer som en enarmet tyveknægt. Eleverne kan nu gennemføre forskellige eksperimenter for at undersøge, om deres beregninger er korrekte.
Hvis der afsættes tid, kan eleverne forbedre programmet.
Velegnet i slutningen af mellemtrinnet og i udskolingen.

Se under "Forløb" - "Matematik"